Din bank bruger intelligente algoritmer

intelligente algoritmer

Den teknologiske udvikling er ikke ligefrem gået i stå de seneste mange år, og den vil med stor sandsynlighed blive ved med at have rigtig meget fart på fremadrettet. Teknologi er rigtig mange ting, men digitale teknologier er uden tvivl en del af nutiden og fremtiden, og det har sikkert tænkt sig at blive.

Men hvad kan man som virksomhed, der har med kunder at gøre, bruge teknologi til for at finde ud af, hvem man skal forsøge at påvirke eller overbevise om et givet køb eller noget helt andet? Hvis en virksomheds salgs- eller marketingafdeling bare kunne få adgang til forbrugernes kontoudtog, ville det kunne fortælle dem uendelig meget om, hvem deres kunder og eventuelle nye kunder er. I et ganske almindeligt kontoudtog kan man næsten finde svar på alt, som man ellers skal lave en grundig analyse af.

Et kontoudtog indeholder oplysninger om, hvad forbrugerne interesserer sig for, hvor de befinder sig, hvilke vaner og adfærd de har i forhold til køb af varer, som er i samme produktkategori eller minder om dem, som den givne virksomhed sælger. Udover det kan teknologi og et kontoudtog også give oplysninger om kundernes købekraft, og om de er villige til at låne penge for at forbruge mere. Banker kan muligvis få adgang til forbrugerne mønstre og vaner gennem deres algoritmer.

På den måde kan banker komme kunderne i forkøbet og eventuelt tilbyde dem et lån, lige så vel som kunderne selv kan opsøge et lån via www.pengepartner.dk.  På den måde får bankerne mulighed for at komme forbrugeren i forkøbet og komme tanken om et lån i hovedet på dem, før de måske selv er blevet bevidste om det.

Kunderne klikker bare “ja”

Intelligente algoritmer og ny teknologi kan skabe en rigtig god forretning for virksomheder og for banker, som kan bruge kunde- og betalingsoplysninger til at tilegne sig viden om kundernes forbrugsmønster og købsvaner. Hvis man ser det fra kundernes synsvinkel, kan der dog godt være nogle faresignaler ved at lade virksomheder såsom banker få adgang til disse oplysninger, som rummer rigtig mange ting.

Problemet er at kunderne ofte blot klikker “ja” til den erklæring, som de skal give elektronisk, til om banken må bruge disse data til det ene og det andet. De fleste kunder får ikke dokumentet læst fra ende til anden, og nogle læser måske nærmest ikke mere end den første linje. Bankerne kan med teknologi og den rette adgang, som kunderne vel og mærke frivilligt giver adgang til, udbyde services, produkter og tjenester, som passer lige præcis til den enkelte kunde.

Forudsætningen for at bankerne og virksomheder kan og må bruge alt den data, de får på kunder, er at kunderne aktivt giver samtykke. Men i og med at mange forbrugere ikke læser erklæringen, kan kunder sige “ja” til noget, som de i virkeligheden ikke helt ved, hvad er.

Kundeovervågning

Kunstig intelligens analyserer konstant på kunders adfærd, når de har givet aktivt samtykke til, at det må finde sted. Forbrugerne kan have svært ved at finde ud af, hvor meget overvågning der finder sted, mens det for virksomhederne kan give mere effektive salgsmetoder og derfor en øget indtjening. De såkaldte digitale fodspor er spor, som bankerne og virksomhederne kan bruge til at spore kunderne, og det kan næsten sammenlignes med at kunderne smider brødkrummer på stien lige som i fortællingen om Hans og Grete.

Noget tyder dog også på, at de danske forbrugere ikke er klar til denne kundeovervågning, og derfor kan det også være, at bankerne holder lidt igen. Der er dog en del penge i det, så det kan være en stor fordel i forhold til konkurrenterne at benytte sig af dette i salgsøjemed.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*