Skab en sund medarbejderstab

Som ejer af en virksomhed er der mange elementer, som du til daglig skal forholde dig til. Det kan være forhold af juridisk art, økonomisk art eller andet, som spiller en rolle, når du ønsker at opbygge en virksomhed, der både er økonomisk og menneskelig sund. Når du er meget opsat på at skabe en solid bundlinje, kan det desværre ske, at du glemmer at holde øje med, hvordan dine medarbejdere trives. Men med få og enkle virkemidler kan du vise dem, at du kerer dig for dem – ligesom disse tiltag på sigt kan vise sig at have en positiv indvirkning på din virksomhed.

Læs med her, hvor vi vil fortælle dig om nogle af de muligheder, som byder sig, når du ønsker at høje dine medarbejderes trivsel.

Giv et medlemskab til et fitnesscenter

Vi ved allesammen godt, at det er sundt at bevæge sig. Men du er sikkert også godt klar over, at det kan være besværligt at komme afsted til fitnesscentret, ligesom det for nogle mennesker er en udgift, som bevidst fravælges. Som ejer af en virksomhed har du faktisk muligheden for aktivt at gå ind og ændre på dette.

Du kan nemlig give dine medarbejdere et medlemskab til et fitnesscenter. Nogle fitnesscentre har den mulighed, at du kan få en firmaaftale, så det bliver billigere. Og det er faktisk en meget fin investering. Når dine medarbejdere får en mulighed for at få rørt sig, vil du opdage, at deres generelle sundhedstilstand bliver bedre. Det betyder færre sygedage og dermed større produktivitet. Alt i alt er det en win-win-situation.

En sundhedsforsikring er en investering i fremtiden

Udover ovennævnte tilbud er der efterhånden også en del virksomheder, der giver deres ansatte en sundhedsforsikring. Med en sådan kan dine medarbejdere springe køen over i det offentlige sygehussystem, hvilket vil betyde, at de hurtigere kan komme tilbage på arbejdspladsen. Så selvom du faktisk skal betale for forsikringen, kan du være ganske sikker på, at pengene nok skal tjene sig selv ind igen.

En anden god grund til at forkæle dine medarbejdere med fitnessmedlemskab og forsikringer er den grad af goodwill, som du får tilbage. Dine ansatte vil nemlig stå med en fornemmelse af, at du tager dig godt af dem – hvilket jo også er sandt. Det vil uden tvivl i sidste ende føre til mere tilfredse ansatte og dermed højere produktion, hvilket igen vil have betydning for den meget omtalte bundlinje.

Hold fællesarrangementer

En anden måde, hvor du kan være med til at skabe en sund medarbejderstab, handler om at skabe en fornemmelse af fællesskab på arbejdspladsen. Det kan du gøre på flere måder. For det første kan du lave en fredagsbar, hvor dine ansatte kan mødes over en sodavand eller en øl fredag efter arbejde. Det er en sund måde at få snakket sammen på, og I kan få mere viden om hinanden. Ofte viser det sig nemlig, at vi er langt bedre til tale og arbejde sammen, når vi har blot en smule viden om hinanden.

Men du kan også gå skridtet videre og holde en egentlig fest. Nogle virksomheder har for vane at lave sommerfester, der strækker sig over en hel weekend. Her er det både de ansatte og familien, som er med. Pointen er igen, at folk skal lære hinanden bedre at kende for i deres dagligdag at præstere bedre. Når folk får en gulerod, har de nemlig en udpræget tendens til at gøre tinge en smule bedre.

Tag fat om problemerne, når de opstår

Hvis der skulle opstå problemer på arbejdspladsen, er det vigtigt, at du som leder tager hånd om problemerne med det samme. Hvis du ikke gør det, er der en stor risiko for, at vanskelighederne blot vokser jer over hovedet, og så kan det lige pludselig blive meget svært at finde en løsning.

Der kan være tale om mange forskellige problematikker. Det kan handle om både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og hver del kræver sin tilgang. Hvis du ikke føler, at du er i stand til at håndtere problemerne, kan det være en god ide at bringe et eksternt firma ind. Her kan du finde mange forskellige, som har specialiseret sig i at løse problemer af varierende art på arbejdspladser.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*